Loading...
Romaskiner 2017-08-19T11:12:54+00:00

Romaskiner: Alt hvad du behøver at vide om køb og brug – Find din nye romaskine her

Hvis du er i tvivl om hvilken romaskine du skal vælge og er du ikke sikker på hvad der er vigtigt når du står og skal købe? – så giver vi dig svaret her på siden.

Vi gør det nemt at finde den bedste romaskine til dine behov. Her finder du de bedste tilbud på romaskiner – hvad enten den skal være billig, bedst i test eller være god til hjemme brug.

Hvis du også gerne vil vide mere om hvorfor du skal vælge en romaskine, hvad den træner og hvordan den skal bruges, så giver vi dig også svaret på det.

Hvilken romaskine skal man vælge?

Du skal vælge den romaskine der passer bedst til dine behov, træningsambitioner -og formål med træningen. Samtidigt er det også vigtigt at købe den romaskine der passer bedst til dit budget. Der findes flere typer af maskiner og hvilken romaskine man skal købe afhænger af flere faktorer.

Her under finder du et udsnit af de bedste romaskiner til alle formål og i alle prisklasser. Vi har samlet en top 10 for at du hurtigt kan få et overblik. Vil du vide mere om de forskellige modeller og mærker kan du læse mere på forhandlerens side. Du skal bare følge linket til butik.

find-romaskine.dk har samlet en liste med de 5 bedste romaskiner i alle priklasser. Du kan se vores top 5 romaskiner her og læse meget mere om de forskellige modeller.

Der findes flere typer af romaskiner

Lad os starte med at kigge på de forskellige typer af romaskiner der findes på markedet. Her er der flere faktorer du skal være opmærksom på når du vælger. Der kan være fordele og ulemper ved de enkelte.

Langt de fleste modeller på markedet har det man kalder et bremsende svinghjul til at danne modstand. Modstanden der bremser svinghjulet kan enten være magnetisk, luft eller vand. Ens for dem alle er at de bruger et håndtag der er fundet til et svinghjul med en kæde, reb eller rem. På den måde skabes der modstand når der trækkes i håndtaget. Ved at håndtaget sidder montereret til en kæde eller et andet bøjeligt materiale der er direkte forbundet med modstanden, er det muligt at simulere den bevægelse der sker i vandet når roes.

Magnetisk modstand

Modeller med magnetisk modstand styrer modstanden ved hjælp af elektromagneter, der påvirker en mekanisk bremse der bremser svinghjulet. Dette er en mere rolig bremsemetode end de andre typer der anvender svinghjul. Modstanden i dette bremsesystem er regulerbar og også målbar. Der er dog den ulempe at modstanden er konstant og ikke bliver større des hårdere der trækkes. Dermed simulere denne type modstand ikke rigtig roning lige så godt som dem der anvender vand og luftmodstand. Denne type maskine giver dermed heller ikke den bedste effekt i træningen

Luftmodstand

Romaskiner med luftmodstand bruger små vinger ligesom på en vifte til at bremse svinghjulet og skabe modstand. I takt med at hjulet kører hurtigere vil modstanden dermed også øges. En ventilåbning kan justeres og dermed kan mængden af luft styres så det er mulige at øge eller sænke modstanden. Med en romaskine der er styret af luftmodstand er det muligt at måle effekten meget præcist. Det er også denne type maskine mange roere og sportsudøvere bruger. Den bliver også anvendt i konkurrencer.

Vandmodstand

Modeller der anvender vandmodstand bruger en åre der bevæger sig i en lukket tank med vand. Åren møder modstand når den bevæger sig i vandtanken. Massen fra vandet giver en meget realistisk oplevelse af at ro i vand. Flere fortalere for metoden, mener at netop denne metode er den der mest simulere traditionel roning.

Hydraulisk/stempel modstand

Maskiner med stempel modstand adskiller sig fra de tre andre typer af maskiner. I stedet for at have et stort svinghjul, med en kæde og et håndtag fastmonteret, kommer modstanden fra hydrauliske cylindre der er monteret til håndtaget. På denne type maskine er håndtagene typisk justerbare, til gengæld er længden håndtagene vandre ved trækket og returneringen fast. Sædet er på disse modeller er fastsiddende uden at kunne bevæge sig som på de andre typer. Det eliminere den kraft der normalt genereres med benene og samtidigt er grundlaget for konkurrencemæssig roning på vand. Måden maskinen arbejder på giver en mindre præcis roning. Disse modeller er typisk de mindste og billigste.

Hvad koster en romaskine?

Du kan købe romaskiner i mange forskellige prislejer. Der findes både relativt billige modeller startende fra 1.500,- kr. til de helt dyre modeller der ligger i priser op til 15.000,- kr. De billige modeller ligger fra 4.000,- kr. og ned efter. Billige romaskine er typisk ikke i lige så god kvalitet som de dyrere modeller. Der er en klar sammenhæng mellem pris og kvalitet på markedet. De billige er heller ikke lige så præcise i deres måling af effekt og yder ikke det samme output som dyrere modeller. En billig romaskine kan være et godt valg hvis man vil have en maskine til begynderen, eller hvis den ikke skal bruges så ofte. Mellemklasse ligger i et prisleje fra 4.000,- kr. til 7000,- kr. Disse modeller yder en langt bedre kvalitet, både i holdbarhed og oplevelse. De dyrere professionelle maskiner ligger fra 7.000,- kr. og op efter. He får man kvalitet for pengene. De er præcise og giver det bedst mulige udbytte. Du kan finde information om alle typer maskiner her på siden og gode råd til det bedste valg.

Hvorfor vælge en romaskine?

Der er mange grunde til at vælge en romaskine. Først og fremmest er det et velprøvet træningsredskab og en kendt fitnessmaskine. Rigtigt mange bruger en romaskine til at komme i bedre form og få en god fitness. Du kan finde udøvere inden for næsten alle sportsgrene, såvel som motionister og fitnessudøvere i træningscentre der bruger denne type maskine. Det er også et træningsredskab der står i rigtigt mange private hjem og bliver brugt til hjemmetræning. Roere og sportsudøvere bruger romaskinen til at vedligeholde og forbedre deres kondition og udholdenhed, både i og uden for sæson.

Først og fremmest styrker det hele kroppen at bruge en romaskine. De fordele og muligheder du kan forvente dig af at bruge en romaskine er blandt andet:

  • Du styrker dine muskler
  • Du øger muskelmassen
  • Du forbedre din kondition
  • Du øger din eksplosivitet
  • Du kan præstere bedre over længere tid og distancer
  • Der er mange træningsmuligheder
  • Mange typer af træningsprogrammer
  • Stor alsidighed

Så hvorfor bruge romaskine? Det er simpelt – du får et alt i en træningsredskab. Du får mulighed for en træningsform der aldrig behøver være den samme. En træningsform der styrker hele kroppen og dens kredsløb. Du styrker muskulaturen og hele kroppens udholdenhed.

Sådan bruger man en romaskine

Roning på et ergometer eller en indendørs romaskine fungere i det stor hele som på en romaskine på vandet. Teknikken der anvendes er meget lig teknikken på vandet, dog med mindre modifikationer. Det er blandt andet ikke nødvendigt at presse ned på håndtaget i afslutningsfasen, som man gør på en åre i vandet. Mange professionelle roere gør dog dette alligevel, det ligger helt underbevidst i deres bevægelsesmønster. Ligeså ses det ofte at mange trækker håndtaget højere op og tættere til brystet end det er muligt i en robåd på vandet.

Når der roes på en indendørs romaskine deles hvert tag op i fire faser. Disse er kaldet the catch, the drive, he finish og the recovery. The catch er den indledende fase af rotaget. The stroke er der hvor der genereres kraft fra romaskinen. The finish er den sidste del af trækket, hvor håndtaget føres det sidste stykke ind til kroppen. The recovery er hvor det næste tag påbegyndes og man glider ind mod svinghjulet. Disse faser gentages som sekvenser efter hinanden for at simulere roning på vandet.

Roteknik

Herunder beskrives den roteknik man bruger til at ro på en romaskine. Det er de fire faser der udgør roning i detaljer.

  • Catch

Knæene er bøjet med skinnebenene stående i lodret position. Ryggen holdes i nogenlunde parrel med lårene uden at bøje ryggen forover, der skal altså holdes et pænt opspænd og lændesvej i ryggen. Arme og skuldre er bøjet let forover og afslappede. Arme og skuldre skal være på niveau med hinanden, så der holdes et pænt opspænd i mellem skulderbladene.

  • Drive

Drivefasen indledes med at strække benene ud, mens resten af kroppen stadig holdes i catch positionen. Mens bevægelsen af benene føres til fuld udstrækning, aktiveres coren hvor roeren påbegynder sin bevægelse af kroppen bagover. Dette bidrager til det arbejde der udføres af benene og tilføre ekstra kraft. Når benene er helt udstrakte trækkes håndtaget mod brystkassen med armene. I denne del af trækket holdes armene parallelle med gulvet.

  • Finish

I finish fasen er benene helt udstrakte. Skuldrene er let bag ved bækkenet og armene er fuldt trukket tilbage med albuerne bøjet. Hænderne er mod brystet og hvor håndtaget mødet kroppen lige under brystvorterne. Ryggen opretholdes i en ret position og håndledende er flade.

  • Recovery

Recovery fasen er en langsom bevægelse tilbage mod the cath. Her glider man roligt frem mod svinghjulet og tager sig tid til at få styr på kropsholdning, opspænd og puls. Recovery fasen er modsat af drivet. Her føres armene frem til udstrakt position, overkroppen føres frem til en position hvor den er klar til at trække igen. Vægten føres fra det bagerste af sædet til det forreste af sædet. Når hænderne kommer forbi knæene, bøjes benene tilbage mod fodholderne. Til sidst er ryggen i en position så man sidder i catchet igen.

Hvad træner en romaskine?

Træning med romaskine er en helkrops træning. Du styrker altså alle kroppens muskler når du arbejder dig igennem roningens faser. Roning er en kordineret indsats af musklerne og du aktivere alle de store muskelgrupper i kroppen.

Når man arbejder i første fase the catch er benene trukket sammen og det er især baldemusklerne og det forreste og bagerste af låret der er aktiveret. Musklerne i ryggen er statiske og er mere afslappede. Triceps arbejder for at strække armene ud og dine fingre er spændte for at holde et fast greb om håndtaget.

I drivet bruger man de store muskler i benene for at skabe kraft og alle skuldermusklerne trækkes sammen og er aktive. I fasen bruges både biceps og rygmusklerne arbejder for at åbne overkroppen. Balde og lårmusklerne er meget aktive og når man udfører den sidste del af trækket bruges alle muskler i overkroppen.

I finish fasen arbejder hele midtersektionen af overkroppen for at stabilisere. Lårmusklerne trækker sig sammen i sidste del, lige som biceps og mange af rygmusklerne for at holde kroppen aktiv og opspændt.

Til slut aktiveres triceps for at føre armene fremad. Mavemusklerne spændes og balde og lårmuskler arbejder for at føre kroppen frem.

For de fleste atleter og sportsudøvere er det en fordel at benytte sig af kost og træningstilkud. Det kan være med til at forbedre dine resultater på både kort og på lang sigt.

Baggrundsviden og historie om romaskinen

Først og fremmest skal du vide at en indendørs romaskine bliver kaldt for et ergometer og selve indendørsroning også er kendt som ergometer roning. Kort og godt er det et instrument til at måle mængden af arbejde udført af et menneskes muskler. Det kommer sig af de græske ord ergon, der betyder arbejde og metron, der betyder at måle. Det er altså træningsmaskine udstyret med et apparat til at måle det arbejde der bliver udført under træningen.

Det har været meget udbredt i mange år at bruge en indendørs romaskine til at træne og opbygge atleter inden for sport. Det er inden for den seneste årrække vokset sig til en hel individuel sport og er ikke længere kun brugt til at træne roning uden for vandet af seriøse roere. Ergometret har også fået en fast plads i mange sportsgrene, træningscentre og fitnessbevægelser. Mange bruger den som en fast del af træningen og atleter især uden for normal sæson. Stort set alle nationer verden over har i dag indendørs konkurrencer.

Side starten af 1950’erne har roning med ergometre været udbredt i mange lande. De første maskiner var store metaltingester med et stort tungt svinghjul, havde en mekanisk friktionsbremse. Maskinerne var meget svære at bruge og ikke noget nær dem vi har i dag eller dem der kom op genne tiderne. Trænere i mange lande anvendte disse specialfremstillede romaskiner til effektmåling i forbindelse med træning af atleter.

Gjessing-Nilson ergometret fra Norge brugte i 1970’erne en friktionsbremse med en industriel omsnøring over den brede ende af svinghjulet. Med vægte hængende fra remmen sikrede at en justerbar og præcis og forudsigelig friktion var mulig at beregne. Ledningen fra håndtaget løb henover en spiralform med differentieret radius, der dermed sørgede for en ændring i gearingen og hastigheden i håndtaget. Dette skulle gøre det ud for den ændrede kraft der opleves i åren, når det trækkes gennem vandet.

I 1980’erne skete der en udvikling af lettere, mere venlige maskiner såsom Repco, der havde et hjul der fungerede med luftmodstand. Først senere kom Dreissigacker brødrene fra USA med Concept2, som havde den store fordel at være let og relativt billigt. Den er også meget præcis i sine målinger. Dermed kan du uanset hvor du er, og på hvilke som helst maskine, sammenligne din score med andre. Dette har gjort indendørs roning til en konkurrencesport i dag. Uden denne var det ikke muligt.

Ergometeret er blevet et standard redskab til at dømme en roers hastighed over 2000 meter. Den er blevet et fast bestanddel i roklubber og træningscentre rundt om i verden og er meget brugt af atleter i mange andre typer af sportsgrene og cross-training.