Romaskiner: Alt hvad du behøver at vide om køb og brug – Find din nye romaskine her

Du skal vælge den romaskine der passer bedst til dine behov, træningsambitioner -og formål med træningen. Samtidigt er det også vigtigt at købe den romaskine der passer bedst til dit budget. Der findes flere typer af maskiner og hvilken romaskine man skal købe afhænger af flere faktorer.

Her under finder du et udsnit af de bedste romaskiner til alle formål og i alle prisklasser. Vi har samlet en top 10 for at du hurtigt kan få et overblik. Vil du vide mere om de forskellige modeller og mærker kan du læse mere på forhandlerens side. Du skal bare følge linket til butik.

find-romaskine.dk har samlet en liste med de 5 bedste romaskiner i alle priklasser. Du kan se vores top 5 romaskiner her og læse meget mere om de forskellige modeller.

Roning på et ergometer eller en indendørs romaskine fungere i det stor hele som på en romaskine på vandet. Teknikken der anvendes er meget lig teknikken på vandet, dog med mindre modifikationer. Det er blandt andet ikke nødvendigt at presse ned på håndtaget i afslutningsfasen, som man gør på en åre i vandet. Mange professionelle roere gør dog dette alligevel, det ligger helt underbevidst i deres bevægelsesmønster. Ligeså ses det ofte at mange trækker håndtaget højere op og tættere til brystet end det er muligt i en robåd på vandet.

Når der roes på en indendørs romaskine deles hvert tag op i fire faser. Disse er kaldet the catch, the drive, he finish og the recovery. The catch er den indledende fase af rotaget. The stroke er der hvor der genereres kraft fra romaskinen. The finish er den sidste del af trækket, hvor håndtaget føres det sidste stykke ind til kroppen. The recovery er hvor det næste tag påbegyndes og man glider ind mod svinghjulet. Disse faser gentages som sekvenser efter hinanden for at simulere roning på vandet.

Roteknik

Herunder beskrives den roteknik man bruger til at ro på en romaskine. Det er de fire faser der udgør roning i detaljer.

• Catch

Knæene er bøjet med skinnebenene stående i lodret position. Ryggen holdes i nogenlunde parrel med lårene uden at bøje ryggen forover, der skal altså holdes et pænt opspænd og lændesvej i ryggen. Arme og skuldre er bøjet let forover og afslappede. Arme og skuldre skal være på niveau med hinanden, så der holdes et pænt opspænd i mellem skulderbladene.

• Drive

Drivefasen indledes med at strække benene ud, mens resten af kroppen stadig holdes i catch positionen. Mens bevægelsen af benene føres til fuld udstrækning, aktiveres coren hvor roeren påbegynder sin bevægelse af kroppen bagover. Dette bidrager til det arbejde der udføres af benene og tilføre ekstra kraft. Når benene er helt udstrakte trækkes håndtaget mod brystkassen med armene. I denne del af trækket holdes armene parallelle med gulvet.

• Finish

I finish fasen er benene helt udstrakte. Skuldrene er let bag ved bækkenet og armene er fuldt trukket tilbage med albuerne bøjet. Hænderne er mod brystet og hvor håndtaget mødet kroppen lige under brystvorterne. Ryggen opretholdes i en ret position og håndledende er flade.

• Recovery

Recovery fasen er en langsom bevægelse tilbage mod the cath. Her glider man roligt frem mod svinghjulet og tager sig tid til at få styr på kropsholdning, opspænd og puls. Recovery fasen er modsat af drivet. Her føres armene frem til udstrakt position, overkroppen føres frem til en position hvor den er klar til at trække igen. Vægten føres fra det bagerste af sædet til det forreste af sædet. Når hænderne kommer forbi knæene, bøjes benene tilbage mod fodholderne. Til sidst er ryggen i en position så man sidder i catchet igen.

Hvad træner en romaskine?

Træning med romaskine er en helkrops træning. Du styrker altså alle kroppens muskler når du arbejder dig igennem roningens faser. Roning er en kordineret indsats af musklerne og du aktivere alle de store muskelgrupper i kroppen.

Når man arbejder i første fase the catch er benene trukket sammen og det er især baldemusklerne og det forreste og bagerste af låret der er aktiveret. Musklerne i ryggen er statiske og er mere afslappede. Triceps arbejder for at strække armene ud og dine fingre er spændte for at holde et fast greb om håndtaget.

I drivet bruger man de store muskler i benene for at skabe kraft og alle skuldermusklerne trækkes sammen og er aktive. I fasen bruges både biceps og rygmusklerne arbejder for at åbne overkroppen. Balde og lårmusklerne er meget aktive og når man udfører den sidste del af trækket bruges alle muskler i overkroppen.

I finish fasen arbejder hele midtersektionen af overkroppen for at stabilisere. Lårmusklerne trækker sig sammen i sidste del, lige som biceps og mange af rygmusklerne for at holde kroppen aktiv og opspændt.

Til slut aktiveres triceps for at føre armene fremad. Mavemusklerne spændes og balde og lårmuskler arbejder for at føre kroppen frem.

For de fleste atleter og sportsudøvere er det en fordel at benytte sig af kost og træningstilkud. Det kan være med til at forbedre dine resultater på både kort og på lang sigt.

Baggrundsviden og historie om romaskinen

Først og fremmest skal du vide at en indendørs romaskine bliver kaldt for et ergometer og selve indendørsroning også er kendt som ergometer roning. Kort og godt er det et instrument til at måle mængden af arbejde udført af et menneskes muskler. Det kommer sig af de græske ord ergon, der betyder arbejde og metron, der betyder at måle. Det er altså træningsmaskine udstyret med et apparat til at måle det arbejde der bliver udført under træningen.

Det har været meget udbredt i mange år at bruge en indendørs romaskine til at træne og opbygge atleter inden for sport. Det er inden for den seneste årrække vokset sig til en hel individuel sport og er ikke længere kun brugt til at træne roning uden for vandet af seriøse roere. Ergometret har også fået en fast plads i mange sportsgrene, træningscentre og fitnessbevægelser. Mange bruger den som en fast del af træningen og atleter især uden for normal sæson. Stort set alle nationer verden over har i dag indendørs konkurrencer.

Side starten af 1950’erne har roning med ergometre været udbredt i mange lande. De første maskiner var store metaltingester med et stort tungt svinghjul, havde en mekanisk friktionsbremse. Maskinerne var meget svære at bruge og ikke noget nær dem vi har i dag eller dem der kom op genne tiderne. Trænere i mange lande anvendte disse specialfremstillede romaskiner til effektmåling i forbindelse med træning af atleter.

Gjessing-Nilson ergometret fra Norge brugte i 1970’erne en friktionsbremse med en industriel omsnøring over den brede ende af svinghjulet. Med vægte hængende fra remmen sikrede at en justerbar og præcis og forudsigelig friktion var mulig at beregne. Ledningen fra håndtaget løb henover en spiralform med differentieret radius, der dermed sørgede for en ændring i gearingen og hastigheden i håndtaget. Dette skulle gøre det ud for den ændrede kraft der opleves i åren, når det trækkes gennem vandet.

I 1980’erne skete der en udvikling af lettere, mere venlige maskiner såsom Repco, der havde et hjul der fungerede med luftmodstand. Først senere kom Dreissigacker brødrene fra USA med Concept2, som havde den store fordel at være let og relativt billigt. Den er også meget præcis i sine målinger. Dermed kan du uanset hvor du er, og på hvilke som helst maskine, sammenligne din score med andre. Dette har gjort indendørs roning til en konkurrencesport i dag. Uden denne var det ikke muligt.

Ergometeret er blevet et standard redskab til at dømme en roers hastighed over 2000 meter. Den er blevet et fast bestanddel i roklubber og træningscentre rundt om i verden og er meget brugt af atleter i mange andre typer af sportsgrene og cross-training.